Business i Strategi: Digitale beslutninger og lokal erhvervsretning efter ny strategi
I maj 2026 var Strategi Kommune præget af en række beslutninger og udmeldinger, der rettede sig mod digital omstilling, styring og det generelle samarbejde med erhvervslivet. Flere politiske dokumenter og strategier, som fik direkte betydning for lokale virksomheder og rådgivere, blev behandlet, godkendt eller sat i spil. Samtidig blev nationale og tværkommunale tiltag tydeligere for de lokale aktører, fordi de konkretiserede rammerne for digital infrastruktur, service og dataanvendelse i kommunale processer.
Kort overblik
I løbet af maj 2026 var den vigtigste rammeskabende beslutning, som påvirkede virksomheder i Strategi Kommune, vedtagelsen af en ny kommunal digitaliseringsstrategi for perioden 2026-2027. Strategien blev endeligt godkendt af Borgerrepræsentationen den 21. maj 2026 og trådte i kraft efter mødet.[4] For lokale virksomheder havde det betydning, fordi den lagde fast, hvordan kommunen ville håndtere digitale selvbetjeningsløsninger, sagsbehandling og samarbejde om data på tværs af forvaltninger.
Parallelt med den lokale strategi lå også Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi 2026-2030 som overligger. Den satte overordnede mål for, hvordan teknologi skulle anvendes til at forbedre service, frigøre tid i driften, styrke beslutningsgrundlaget og understøtte klimaindsats og arealforvaltning på tværs af landets kommuner.[1] For virksomheder i Strategi Kommune betød det, at udviklingen af digitale løsninger ikke kun byggede på lokale initiativer, men også på fælles standarder og krav.
Derudover var der på nationalt plan fortsat fokus på samspillet mellem kommuner, erhvervsliv og socialøkonomiske virksomheder. En samlet oversigt over kommunale strategier for socialøkonomiske virksomheder pegede på, at stadig flere kommuner arbejdede med formelle rammer for partnerskaber, indkøb og udviklingsprojekter på dette område.[2] Det gav lokale aktører i Strategi Kommune et klarere billede af, hvilke typer initiativer der kunne forventes og efterspørges, også når kommunen deltog i projekter på tværs af kommunegrænser.
Selv om der ikke blev fremlagt en ny overordnet erhvervsstrategi specifikt for Strategi Kommune i maj, fungerede de digitale beslutninger som en indirekte erhvervspolitik. Når kommunen prioriterede digitalisering, standardisering af processer og mere datadrevne løsninger, påvirkede det både vilkårene for leverandører til kommunen og for de virksomheder, der arbejdede med at tilpasse sig nye krav til dokumentation, klima og service.
Ny digitaliseringsstrategi 2026-2027 og betydningen for virksomheder
Den 21. maj 2026 godkendte Borgerrepræsentationen i Strategi Kommune den nye digitaliseringsstrategi for 2026-2027.[4] Vedtagelsen markerede afslutningen på den tidligere strategi og indledte en ny fase, hvor digital service, brugerrejser og sagsgange skulle justeres. Strategien havde udgangspunkt i en politisk ambition om, at digitale løsninger skulle være mere sammenhængende og understøtte både borgere, virksomheder og interne arbejdsgange i kommunen.
I strategien blev det understreget, at digitale løsninger skulle være mere brugervenlige og sikre bedre sammenhæng på tværs af forvaltninger og systemer.[4] For virksomheder betød det, at kontakten med Strategi Kommune i højere grad skulle ske gennem digitale kanaler, og at der blev arbejdet med at reducere dobbeltindtastninger og manuel håndtering. Når ansøgninger, indberetninger og dialog med kommunen blev digitaliseret, var målet at skabe kortere svartider og en mere forudsigelig sagsbehandling.
Digitaliseringsstrategien lagde sig i forlængelse af den fælleskommunale strategi, hvor der blev arbejdet med fem spor, blandt andet om at lade teknologi frigøre tid og forbedre velfærden, bruge data til bedre beslutninger og styrke klimaindsatsen gennem smartere energi- og arealforvaltning.[1] For lokale rådgivere, tech-virksomheder og leverandører i Strategi Kommune skabte det en efterspørgsel efter løsninger, der både kunne håndtere tekniske krav, datasikkerhed og sammenhæng til nationale platforme.
Strategien indeholdt også fokus på, at digitalisering skulle lette administrationen, styrke økonomistyringen og give borgere bedre service gennem enklere sagsgange og mere standardiserede processer.[1][4] For virksomheder, der leverede ydelser til kommunen, betød det, at der i højere grad blev lagt vægt på dokumentation af effekt, datakvalitet og systemintegration. Det ændrede spillereglerne i udbud og samarbejdsaftaler, hvor digitale krav havde større vægt end tidligere.
Samtidig blev Strategi Kommune en del af den bredere bevægelse mod at gøre det lettere at være en digital kommune, hvor fundamentet for sammenhæng og sikkerhed på tværs af løsninger blev prioriteret.[1] Det gav lokale virksomheder en klarere ramme for, hvilke tekniske standarder der gjaldt, når de udviklede løsninger målrettet kommunale kunder, og mindskede usikkerheden om fremtidige krav til integration og datasikkerhed.
Fælleskommunale strategier og lokale konsekvenser
Ud over den lokale digitaliseringsstrategi blev Kommunernes Landsforenings fælles digitaliseringsstrategi 2026-2030 en central ramme i maj 2026.[1] Strategien satte en retning, hvor kommunerne i fællesskab arbejdede for, at digitalisering ikke kun handlede om effektivisering, men også om kvalitet i service og bedre anvendelse af data. For Strategi Kommune gav det en politisk og teknisk reference, som skulle afspejles i lokale projekter og prioriteringer.
Fællesstrategien fokuserede blandt andet på, at teknologi skulle frigøre tid til kerneopgaver, at data skulle styrke beslutninger, og at klimaindsatsen skulle være mere datadrevet gennem energieffektivisering og smart arealforvaltning.[1] For virksomheder i Strategi Kommune betød det, at kommunen orienterede sig mod løsninger, der kunne dokumentere konkrete gevinster på netop disse områder. Det gjaldt både for leverandører af energi- og klimateknologi og for konsulenthuse, der arbejdede med dataanalyse og beslutningsstøtte.
Strategien havde også en dimension, hvor digitalisering skulle lette administrationen og styrke økonomistyringen.[1] Det skabte en lokal forventning om, at Strategi Kommune i højere grad ville samle systemer, reducere antallet af manuelle arbejdsgange og standardisere processer. For virksomheder, der samarbejdede med kommunen, betød det, at de i stigende grad blev mødt af standardiserede digitale snitflader og krav om anvendelse af fælles løsninger, eksempelvis på områder som indberetning, fakturering og dokumenthåndtering.
Endelig lagde fællesstrategien vægt på, at det skulle være lettere at være en digital kommune gennem et styrket fundament for sammenhæng og sikkerhed.[1] For Strategi Kommune havde det betydning i den forstand, at nye projekter i højere grad skulle vurderes ud fra, om de passede ind i den samlede arkitektur. For lokale IT- og softwareselskaber var det afgørende for deres produktudvikling, fordi det påvirkede, hvilke tekniske standarder og sikkerhedsniveauer deres løsninger skulle leve op til, hvis de ønskede at levere til kommunen eller indgå i tværgående samarbejder.
I praksis betød samspillet mellem den fælleskommunale strategi og den lokale digitaliseringsstrategi, at erhvervsaktører i Strategi Kommune måtte orientere sig i flere dokumenter på én gang. Det gjorde planlægning og forretningsudvikling mere kompleks, men gav samtidig en tydeligere forudsigelighed i forhold til, hvilke typer løsninger kommunen ville efterspørge i de kommende år.
Socialøkonomi, partnerskaber og nye virksomhedstyper
I maj 2026 var der på nationalt niveau fokus på kommunale strategier for socialøkonomiske virksomheder, som blev samlet og formidlet gennem en opdateret oversigt over kommunernes tilgange til området.[2] Oversigten omfattede tidligere og aktuelle strategier, evalueringer og samarbejdsaftaler og gav et billede af, hvordan kommunerne arbejdede med at understøtte socialøkonomiske virksomheder. For aktører i Strategi Kommune var den relevant som pejlemærke for mulige samarbejdsmodeller og forventninger til dokumentation af social effekt.
Socialøkonomiske virksomheder blev i stigende grad set som partnere i løsningen af velfærdsopgaver, hvor kommunerne både havde et socialt og et forretningsmæssigt udgangspunkt.[2] For Strategi Kommune betød det, at lokale og regionale aktører kunne orientere sig mod kontraktformer og samarbejdsaftaler, hvor sociale mål, beskæftigelsesindsats og økonomisk bæredygtighed blev tænkt sammen. Det skabte et særligt rum for virksomheder, der havde fokus på udsatte grupper, beskæftigelse og nye serviceformer.
Den samlede nationale oversigt viste også, at kommunerne arbejdede med forskellige virkemidler, blandt andet partnerskabsaftaler, særskilte strategier, udviklingsprojekter og indkøbspolitikker med plads til socialøkonomiske virksomheder.[2] For virksomheder i Strategi Kommune gav det inspiration til, hvordan de kunne positionere sig, hvis kommunen valgte at arbejde mere formelt med socialøkonomi. Det kunne eksempelvis handle om at dokumentere sociale resultater, opbygge langsigtede samarbejder og indgå i projekter, der gik på tværs af kommunegrænser.
Da Strategi Kommune var en stor offentlig indkøber, havde udviklingen på dette område potentiel betydning for en bred kreds af lokale aktører, fra mindre sociale iværksættere til etablerede leverandører. En skærpet opmærksomhed på socialøkonomi kunne påvirke, hvordan udbud blev udformet, hvilke krav der blev stillet til sociale hensyn, og hvordan kommunen vurderede værdi i bredere forstand end kun pris og kvalitet.
Erhvervsstrategier og lokale perspektiver fra andre kommuner
Selv om Strategi Kommune i maj 2026 primært var optaget af digitaliseringsstrategien, var udviklingen i andre kommuners erhvervsstrategier med til at sætte en ramme for den lokale debat. En række kommuner havde allerede erhvervsstrategier, der løb ind i perioden frem mod 2026 og 2030. Sorø Kommune arbejdede eksempelvis efter en erhvervsstrategi for 2023-2026, som satte politisk retning for erhvervsområdet og fokuserede på rammevilkår og samarbejde med lokale virksomheder.[7] Aalborg Kommune havde tilsvarende en erhvervsstrategi, der blandt andet prioriterede erhvervslivets rolle i den grønne omstilling og adgang til kvalificeret arbejdskraft.[6]
I flere kommuner blev strategierne ikke kun formuleret som tekst, men oversat til konkrete handlingsspor og investeringer. Herning Kommune arbejdede eksempelvis med en strategi for erhvervsudvikling, hvor byrådet havde defineret strategiske indsatser med det formål at gøre kommunen til et endnu bedre sted at drive virksomhed.[8] For virksomheder og organisationsrepræsentanter i Strategi Kommune gav det et sammenligningsgrundlag, når de vurderede, hvor tydelig den lokale erhvervspolitiske retning var, og hvilke temaer der fyldte i andre kommuner.
Også i mindre kommuner som Nordfyns Kommune var strategierne blevet samlet og gjort tilgængelige, blandt andet gennem en samlet oversigt over visioner og strategier, herunder branding- og bosætningsstrategi, turismeudviklingsstrategi og ungdomsstrategi.[3] Denne type samling af strategier gjorde det lettere for lokale erhvervsaktører at orientere sig i, hvordan en kommune arbejdede med erhverv, bosætning og turisme som sammenhængende indsats. For Strategi Kommune var det relevant som inspirationskilde til, hvordan strategiske dokumenter kunne samles og kommunikeres.
Nyere udmeldinger om erhvervsstrategier andre steder pegede også på, at flere kommuner var i gang med at forberede strategier, der rakte ud over 2026. I Slagelse blev der eksempelvis igangsat arbejde med en ny erhvervsstrategi, fordi den eksisterende strategi udløb med udgangen af 2026.[10] For erhvervslivet i Strategi Kommune viste det, at perioden omkring 2026 var et skiftepunkt, hvor mange kommuner genovervejede deres erhvervspolitiske kurs, ofte med fokus på grøn omstilling, digitalisering og arbejdskraft.
Sammenligningen med andre kommuner understregede, at Strategi Kommune i maj 2026 først og fremmest havde sat en tydelig retning på det digitale område, mens den brede erhvervsstrategi i højere grad blev afledt af beslutninger om digitalisering, klima og socialøkonomi. For virksomheder betød det, at de måtte læse erhvervsvilkårene ud af flere overlappende strategier, snarere end én samlet lokal erhvervsplan.
Digitalisering, styring og lokale nøgletendenser
På tværs af kommuner blev digitalisering i maj 2026 i stigende grad koblet sammen med styring og prioritering af ressourcer. I Frederiksberg Kommune illustrerede den økonomiske politik frem mod 2026, at kommunen arbejdede med en strategi for salg af aktiver, der skulle forbedre kommunekassen, uden at der blev budgetteret med potentielle salgsindtægter, før de var sikre.[5] Det viste, hvordan økonomisk styring og strategiske dispositioner påvirkede kommunens handlefrihed, også på områder som digitalisering og erhvervsudvikling.
Tilsvarende indeholdt den fælles digitaliseringsstrategi for kommunerne klare formuleringer om, at digitalisering skulle styrke økonomistyringen og lette administrationen.[1] For Strategi Kommune betød det, at investeringer i nye digitale løsninger skulle ses i sammenhæng med krav om dokumenterbare gevinster og mere effektiv drift. Virksomheder, der tilbød digitale systemer, måtte derfor kunne argumentere for både kvalitetsforbedringer og direkte effekter i form af tidsbesparelser eller bedre styringsdata.
En del af udviklingen kunne illustreres gennem en enkel opdeling af centrale fokusområder i kommunale strategier, som berørte lokale virksomheder:
| Fokusområde | Eksempel på kilde | Betydning for virksomheder |
|---|---|---|
| Digital service og sammenhæng | Digitaliseringsstrategi 2026-2027 i Strategi Kommune[4] | Flere digitale selvbetjeningsløsninger og standardiserede processer i dialogen med kommunen. |
| Data og beslutningsgrundlag | Kommunernes digitaliseringsstrategi 2026-2030[1] | Større efterspørgsel efter datadrevne løsninger og dokumentation af effekt. |
| Socialøkonomiske partnerskaber | Oversigt over kommunale strategier for socialøkonomi[2] | Nye samarbejdsformer for virksomheder med sociale formål. |
| Grøn omstilling og erhverv | Erhvervsstrategi i Aalborg Kommune[6] | Flere krav og muligheder i relation til grønne løsninger og klimaindsats. |
For erhvervslivet i Strategi Kommune betød disse tendenser, at de strategiske diskussioner i maj 2026 i høj grad kredsede om forudsætningerne for at drive virksomhed i et miljø med stigende digitalisering, mere datadrevet styring og øget opmærksomhed på klima og socialt ansvar, selv om de lokale initiativer ikke altid var samlet i én overordnet erhvervsplan.
Kilder
- Borgerrepræsentationen – Godkendelse af Digitaliseringsstrategi 2026-2027
- Kommunernes digitaliseringsstrategi 2026-2030 – KL
- Sociale Entreprenører i Danmark – Kommunale strategier for socialøkonomiske virksomheder
- Sorø Kommune – Erhvervsstrategi 2023-2026
- Aalborg Kommune – Erhvervsstrategi
- Herning Kommune – Strategi for erhvervsudvikling
- Nordfyns Kommune – Strategier
- Frederiksberg Kommune – Økonomisk Politik 2026 (PDF)
- Slagelse.info – Ny erhvervsstrategi bliver igangsat